I Frivilligcenter Helsinge tror vi på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Når frivillige foreninger, kommune, institutioner, boligområder, virksomheder og andre aktører arbejder sammen, kan vi bringe flere kræfter i spil, skabe nye idéer og nå længere – til gavn for borgerne og lokalsamfundet.
Mange offentlige tilbud og frivillige indsatser supplerer hinanden. Ved at forbinde ressourcer og viden på tværs kan vi udvikle løsninger, som ingen af os kunne skabe alene.
Vi bygger bro
Som frivilligcenter er det vores rolle at skabe forbindelse mellem forskellige aktører – på tværs af sektorer, fagligheder og erfaringer. Vi hjælper med at skabe sammenhæng mellem kommunale indsatser, civilsamfundets mange tilbud og lokale fællesskaber.
Vi kan tilbyde:
-
Sparring og rådgivning til samarbejdsprojekter
-
Hjælp til rekruttering og fastholdelse af frivillige
-
Idéer til, hvordan samarbejde kan organiseres og udvikles
-
Viden om fordeling af roller, ansvar og opgaver
-
Facilitering af møder, workshops, kurser og netværk
Har du en idé eller et projekt, vi kan samarbejde om?
Uanset om du repræsenterer en forening, kommune, skole, boligområde, virksomhed eller et lokalt fællesskab, er du velkommen til at kontakte os. Lad os tage en snak om, hvordan vi kan skabe værdi – sammen.
Kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring til Lisa på tlf: 2132 2348.