Skip to main content

Børneperspektivet

Børneperspektivet

Børneperspektivet er et gratis gruppeforløb for børn og unge i alderen 8-13 år, der har brug for et trygt fællesskab med jævnaldrende.
Formålet er at fremme børnenes trivsel ved at give dem et rum, hvor de kan dele oplevelser og få støtte fra både andre børn og voksne gruppeledere.

Vi har aktuelt to forskellige børnegrupper:
Skilsmissegrupper - for børn i skilte familier.
Søskendegrupper - for børn der har en søskende med særlige behov eller handicap.

Hvordan fungerer det?

  • Hver gruppe består af 4-8 børn, der udvælges efter en samtale med barnet og forældrene.
  • Grupperne mødes regelmæssigt over en periode, typisk 8-10 gange á to timer.
  • De første møder fokuserer på at skabe tryghed og tillid i gruppen.
  • Herefter taler vi om forskellige temaer, der hjælper børnene med at genkende, at "andre har det som mig".
  • Mod slutningen af forløbet vil der blive arbejdet med de positive erfaringer og nye handlemuligheder, børnene har fået.
  • Forløbet afsluttes med en hyggelig afsked.

Facilitering og støtte:
To til tre frivillige gruppeledere leder hver gruppe, med støtte fra en projektleder, der sikrer kvaliteten og kommunikationen med forældrene.

Vil du vide mere om Børnegrupperne - hvordan dit barn kommer med i en gruppe, næste gruppestart eller andet?  Eller er du interesseret i at blive frivillig gruppeleder, så kontakt projektleder Marie Buhl på telefon 53 54 42 48.
_____________________________________________

Forældrenetværk – en del af Børneperspektivet
Som del af projektet tilbyder vi et netværk for forældre til børn og unge med autisme og/eller ADHD.

Netværket giver mulighed for at dele erfaringer, viden og hverdagsudfordringer med andre forældre i samme situation.
Vi mødes ca. én gang om måneden i Frivilligcenter Helsinge. Der er ingen tilmelding – man deltager, hvis det passer.

Vi tager emner op ud fra gruppens ønsker, og arrangerer løbende åbne temaaftener med relevante oplæg.

For at komme med i netværket eller for mere information, kontakt  
- Marie Buhl Borup på tlf. 53 54 42 48 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- Lisa Tange på tlf. 2132 2348 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Børneperspektivet er blevet til i et partnerskab imellem
Familievenner Gribskov og Frivilligcenter Helsinge.


Projektet er muliggjort med støttet fra Østifterne og
Liv & Paul Warnekærs Mindelegat