Skip to main content

Har din forening aktiviteter for børn og unge i sommeren 2024 ?

Nyhed fra den 7. februar 2024

Har din forening aktiviteter for børn og unge i sommeren 2024? Få dem synliggjort i Gribskov Kommunes sommerferiekatalog!

Hvert år udgiver Gribskov Kommune et katalog over sommeraktiviteter for børn og unge, og det er gratis for foreninger at få deres aktiviteter med. Det trykte katalog forventes at være klar i uge 22-23 og vil blive omdelt på alle folke- og privatskoler i kommunen samt synliggjort på gribskov.dk, aktivgribskov.dk, Facebook, Aula og Forældreintra.

Vil jeres forening være med i kataloget?

For at komme med i kataloget skal aktiviteterne foregå i perioden 1. juni til 1. september 2024. Aktiviteterne skal være åbne for alle kommunens børn og unge og evt. turister. For at tilmelde aktiviteterne bedes I klikke på nedenstående link og udfylde formularen på sidenved at trykke HER

Ved tilmeldingen kan du uploade billeder. Der skal som minimum være vedhæftet ét billede af høj opløsning, som kan anvendes i kataloget, og der skal være givet samtykke fra personerne på billederne og gældende GDPR-regler skal være overholdt.  

I skal have registreret aktiviteterne senest den 1. april 2024. Er alle fakta ikke på plads, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi ved, at I er interesseret i at komme med i kataloget.

Opret også aktiviteterne på ”Det Sker i Gribskov”

I bedes venligst også oprette aktiviteterne i kommunens arrangementskalender www.detskerigribskov.dk . Det er enkelt at oprette en aktivitet på siden, og det skaber større synlighed i forhold til jeres aktiviteter. Klik på ”tilføj aktivitet” og følg vejledningen. Husk uploade et billede. Politiken og Frederiksborg Amts Avis henter bl.a. oplysninger fra denne kalender.  

Har I spørgsmål er I velkommen til at kontakte Mette Jännes Larsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.