Bryd Tavsheden er en non-profit forening baseret på frivillighed, der hjælper børn og unge mellem 13-24 år, som har været udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold.
Vi arbejder for at nedbryde tabuet omkring børnevold og kærestevold – for alle børn og unge har ret til et liv uden vold uanset køn, kulturbaggrund, udseende, seksualitet, etnicitet og religion. Vi mener, at hvert barn/ung er unik, hvorfor vi tager afsæt i den enkeltes egne erfaringer, ressourcer, ønsker/mål og interesser.
Vi sidder klar til at lytte til din oplevelse med vold og hjælper dig videre. Du bestemmer selv hvordan, hvornår og hvad du vil sige.
Telefonerne er åbne mandag til torsdag mellem kl. 17 og kl. 20. Nummeret du skal ringe til er: 44 45 20 90
Du kan også få vejledning via chat mandag til fredag mellem kl. 17 og kl. 20. Det er gratis at bruge, og du kan være helt anonym.
Derudover kan du også skrive til vores brevkasse, det er ligeledes gratis og anonymt. Vi svarer indenfor 24 timer. I brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar rådgiverne har givet dem.
Samtaleforløb – Her får du din helt egen rådgiver, gratis og anonymt. Samtalerne kan enten foregå online eller ved fysisk fremmøde. Nummeret du skal ringe til er: 44 45 20 90 mellem kl. 9 og 15.
Gruppeforløb – I gruppeforløbet kan du møde andre, der også har oplevet vold enten i hjemmet eller i et kæresteforhold. Forløbet er gratis og foregår online.
Læs mere om de forskellige tilbud på www.brydtavsheden.dk
Hos Bryd Tavsheden søger vi frivillige, som ønsker at være med til at gøre en forskel for de børn og unge som skriver ind til os. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for mere information.