imagefp4Kontakt os:

Job

Vi formidler frivilligt arbejde til foreninger, grupper, organisationer og enkeltpersoner.
Ring til os på 4879 0891 eller kom ned og besøg os, så kan vi hjælpe med at finde et job der passer lige til dig.

Lige nu har vi brug for følgende frivillige:
 Social og juridisk rådgivning

Frivillige søges til åben social- og juridisk rådgivning
Vi rådgiver navnlig i sager indenfor lejeloven, sociallovgivningen, integrationsloven, udlændingeloven og i sager, hvor den rådsøgende har mistet overblikket over økonomien.
Rådgivningen er åben mandag i ulige uger kl. 17.00 - 18.00.

 Haveinteresseret frivillig søges

Har du grønne fingre og er du god til at få planter til at trives og gro?
Kan du lide at være udendørs og elsker du blomster og planter?
Så er det lige dig, vi mangler i Frivilligcenter Helsinge!
Vi forestiller os at du kan være her 3-4 timer om ugen. Du bestemmer selv hvilken dag du helst vil komme.

Hjælp flygtninge
Vi søger frivillige som kan bistå med praktisk hjælp til organisering af tøj, ting og møbler m.v i vores lokale på Ramløse skole. Du skal være klar på at forpligte dig til at hjælpe mindst en dag hver 14.dag.

 Kommuniaktionsmedarbejder søges

Frivillig kommunikationsmedarbejder
Er du en ørn til In-Design, god til at kommunikere og ikke bange for at prøve kræfter med CMS'et Joomla, så kontakt os for et super interessant job. Du får mulighed for at lave nyhedsbreve, kalendere og hjemmeside mv.

IT-frivillig
Er du en haj til Excel, mail eller Firefox og vil du hjælpe andre, der ikke er lige så meget haj?
Så bliv en del af IT-teamet i Frivilligcenter Helsinge!
Vi søger IT-kyndige, der vil være med i vores IT-café, der foregår i tidsrummet 10-12 mandag og onsdag i en hyggelig atmosfære. Er du skrap til tablets og Smartphones hører vi også meget gerne fra dig!

Husalf søges
Din primære opgave er at sørge for at morgenbordet står klar med kaffe, brød osv. Det er her, at vi selv og vores gæster mødes til en hyggesnak og en bid brød. Arbejdstiden er tirsdag kl 10 - 14.

Kontaktperson/kontaktfamilie
Vil du være kontaktperson eller vil hele din familie være kontaktfamilie for flygtninge/indvandrere, der virkelig har brug for hjælp og støtte i dagligdagen? Så ring på 4879 0891 og få en snak om mulighederne.

Natteravn i Helsinge
Vil du med på en prøvevandring, for at se om vores arbejde er noget for dig?
Vi skaber lokal tryghed og forebygger hærværk og vold ved at være synlige og observerende i nattelivet blandt børn og unge.
Kontakt 2712 3671 eller Helsingenatteravne@gmail.com

Røde Kors Nørklerne
Der er plads til flere der nørkler tøj til verdens katastrofeområder.
Kom og nørkl med hver torsdag kl. 14-16 eller nørkl tøjet derhjemme.
Kontakt Vera Fjord på 4879 4827.

Start din egen selvhjælpsgruppe...
Har du oplevet at livet har ”vist dig tænder”, og er du alligevel kommet ovenpå igen med større overskud?
Brug din erfaring til at støtte en gruppe mennesker med at dele erfaringer og finde nye måder at handle på.
Kontakt Frivilligcentret på 4879 0891.

Du kan finde andre frivilligjobs på www.frivilligjob.dk